About Odense Sport & Event in English
Fredag d. 19. december 2008 af Thomas Christensen - Foto: Erik Kempf

Glædelig jul og godt nytår

 
 

2008 har været et spændende år for Odense Sport & Event, hvor både OB, Odense Congress Center og JVB Concerts har bidraget til at udtrykke vores mission om at begejstre gennem oplevelser.

Vi har budt mange store navne velkommen i 2008, og vi har haft rigtigt mange gæster til vores arrangementer. Sammenlagt har næsten 700.000 personer været til et møde, en konference, en fodboldkamp eller et arrangement i Odense Sport & Events regi

Skøjteløb i verdensklasse
2008 var kun lige begyndt, da der i februar måned blev bygget en skøjtebane op i Arena Fyn. Det tog fire dage og under opbygningen ankom den 100 mand store trup fra hele verden af eliteskøjteløbere, kostumemagere og hvad der ellers hører til en opsætning i verdensklasse. Et kæmpe set-up, som også vidnede om den professionalisme, hvormed de 11 shows blev afviklet. Disney on Ice var landet i Odense. Og begejstringen var stor. Det er den også nu, hvor vi så småt er ved at forberede os på at modtage Disney i uge 8 næste år. Her kan vi opleve det meget populære show: Disney on Ice - Princess Classics.

Roger Waters på Fionia Park
I maj måned var det Fionia Park, der summede af aktivitet med sceneopbygning, lydprøver og andre forberedelser til koncerten med Roger Waters. Han leverede en fantastisk professionel koncert, hvor der var kælet for detaljerne, og det visuelle indtryk varierede i det uendelige. Lyden var upåklagelig, og det var stemningen også, især til klassikere som Money og Another Brick  in the Wall.

Dressurridning, badminton og Pyrus
Odense Sport & Event har ønsket at tiltrække store begivenheder indenfor et bredt spektre i sports-, musik- og kulturverdenen. Vi har huset World Cup i dressurridning, Denmark Open i badminton og Nordea Danish Open i tennis. Arena Fyn har været rammen om  tonerne fra en nytårskoncert, musicals, og rockkoncerter. Børnene har grint med Pyrus og de voksne med Ørkenens Sønner. Vi har huset 32 messer med knap 200.000 besøgende og holdt møder og konferencer for yderligere 120.000 mennesker, og rigtig mange har overnattet på vores hotel. Med andre ord har vi haft masser af aktivitet på Odense Congress Center.

Flot efterårssæson
Odense Boldklub har ligeledes haft et aktivt år. I foråret fik vi ikke de ønskede resultater, men efter et spændende transfervindue i sommerpausen fik vi tilført nye kræfter. Det afspejlede sig i efterårssæsonen, hvor OB tog førertrøjen på og beholdt den til langt ud på efteråret. Vi har også oplevet en flot vækst i tilskuertallet, som vi kun kan glæde os over. Nu ser vi frem mod en spændende forårssæson i SAS Ligaen.

På gensyn i 2009
Alt i alt har 2008 været et fremragende år for Odense Sport & Event. Vi har levet op til  missionen om at begejstre gennem oplevelser, og vi har slået vores navn og evner fast overfor et rekordstort antal mennesker.

I 2009 vil Odense Sport & Event fortsætte den gode udvikling, og vi ser frem til et år med mange store og gode oplevelser.
På vegne af hele organisationen ønsker jeg alle vores gæster og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

På gensyn i 2009.

Thomas Christensen
Adm. direktør, Odense Sport & Event
Del på Facebook

Aktuelt billetsalg


Sanne Salomonsen
Fredag den 10.02.2012
Odense Idrætshal

Sanne Salomonsen i Svendborg: Aflyst
Lørdag den 11.02.2012
Svendborg Idrætscenter

Tim Christensen & The Damn Crystals
Torsdag den 16.02.2012
Magasinet

Disney On Ice - Helte og Heltinder
Lørdag den 18.02.2012
Stadium Arena Fyn

Allan Olsen Solo
Fredag den 02.03.2012
Svendborg Borgerforening
Copyright © 2007 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Sport & Event A/S · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 70 22 18 87
EmediateAd